|
|
|
Holdskak
Klubmesterskabet
Lyn-M
Pokal-M
FR-M
|
MARTS 2005 |
||
12 mar 2005 |
Ingen
Skovlunde-medaljer i Pige-DM 2005 5-6. marts var jeg i Middelfart til Pige-DM med Monika, Sissel og Tina fra Ballerup, som skulle spille i Monikas gruppe. Det blev holdt på en helt nyrenoveret skole, indviet 6 dage før. Så der var vældig pænt. Vi blev indlogeret i et klasselokale sammen bl.a. Amager og nogle fra Forlev. Og mens jeg pumpede luftmadrasser gik Monika og Tina i gang med at tegne og skrive på den fine nye tavle. Men når nu der ligger en hel pakke kridt kan man ikke forvente andet. Der var stadig en lille bitte smule kridt tilbage da vi tog hjem. Den første var lidt svær at få luft i, jeg drejede lidt på ventilen og pludselig gik det bedre. Efter lidt tid synes jeg ikke rigtig der skete noget, og et nærmere eftersyn afslørede at det kun gik bedre fordi pumpen var revnet. Heldigvis var der andre med luftmadrasser, så jeg kunne låne en pumpe og starte forfra. Selv om vi var kommet i god tid, var jeg godt opvarmet inden 1. runde. Sissel skulle spille i A-gruppen for første gang, og en hurtig vurdering af de andre tilmeldte viste at hun nok højst skulle regne med at spille om 3-4 pladsen. Monika skulle spille i E for første gang og her var 22 tilmeldte. Uden at kende ret mange at de andre var forventningen at Monika skulle blande sig helt i toppen, dog med Sofie fra Øbro som favorit. I A-gruppen var der 4 tilmeldte og de skulle spille dobbeltrunde. I første runde mødte Sissel Marianne,den senere toer. Efter at have stået lidt klemt kom hun til at stå godt, men desværre med mulighed for at den anden gav evig-skak. I anden runde med sort mod Marie Frank blev hun spillet ned. I tredje runde skulle hun så møde den svageste at de andre. Sissel fik tårn+løber+nogle bønder for dronningen og da den anden kun havde dronning og 2 bønder (a+h) tilbage ville hun jo gerne vinde og forsøgte at gå fra en evig-skak. Men det kostede tårnet og dermed hele pointet. Ærgerligt og det var endda med sort. Så var det igen Marianne, men denne gang måtte Sissel ned. Søndag morgen startede Sissel så med Marie Frank. Det tabte hun til stor ærgelse for Marianne, da det betød at Marie Frank så havde vundet inden sidste runde hvor de skulle mødes. Og jeg har forresten lovet Sissel ikke at fortælle hvor ærgerligt det er at spille mod en danmarksmester, have et tårnslutspil med en fribonde og så miste tårnet. Så det fortæller jeg selvfølgelig ikke. I sidste runde skulle Sissel så vinde for at få 3.pladsen, men havde desværre sort og endte med at tabe. Alt i alt var ½ point måske meget forventeligt set i forhold til ratingtal, manglende træning osv. Men det er svært ikke at ærgre sig når stillingerne var til lidt mere. For Monika gik de 3 første runder nognelunde som forventet med gevinst. Men i 4. runde skulle Monika så spille mod Sofie fra Øbro som jeg nok regnede for favorit til at vinde. Monika førte med en hel officer (jeg har bevis i form af billede), og satte så dronningen rent i slag. Det må man altså ikke! I 5. runde kom Monika bagud med en officer, men da chancen bød sig satte hun mat på baglinien. Men i 5. runde havde Sofie så tabt til Simone, og nu havde både Sofie, Simone og Monika 4 af 5. Næste morgen skulle Monika så møde Simone. Det blev ret nervøst spillet, hvor Monika desværre byttede brikker af hele tiden. Med et tårn og 2 bønder til hver tilbød Simone remis. Det ville så betyde at Sofie kom til at føre. Monika afslog, og jeg regnede egentlig også med at Monika måske kunne vinde det. Men Monika glemte straks efter alt om slutspil, byttede bonden ved hendes egen konge af, tabte en bonde og byttede tårnet af lige efter. Hvis man ikke ved hvordan man skal vinde, så bør man nok tage remis'en. I 7. runde vandt Monika hurtigt. Inden sidste runde havde Monika så kun tabt til de 2 førende og kunne stadig få en 3. plads. Men ak, jeg holdt altså op med at tælle de dårlige træk undervejs, først røg en kvalitet, så en officer, så lod hun være med at tage en kvalitet (og løberen stod altså lige foran tårnet), så røg endnu en officer, og jeg opgav at tælle. Monika endte således med 5 points og fik en 4.plads, men burde nok have haft lidt mere. Styrken er der, men koncentrationen svigter lidt tit. Og så var der jo alt det andet. Tavlen i vores klasselokale blev brugt flittigt til ordlegen med hængning. I Gymnastiksalen var et antal hula-hop ringe, en skumfodbold og et par skumhåndbolde som blev flittigt brugt især af de mindre. Fodbold i den ene ende, håndbold i den anden og hula-hopringe over det hele. Foran gymnastiksalen, som var åben i forbindelse med kantinen var et klaver som Sissel spillede på. Og Monika sad da stille mens hun spillede skak og spiste. Omkring 22.30 lørdag aften da det var lykkedes mig at indfange hende og Tina og få dem i soveposerne var luften gået ud af deres luftmadrassen. Proppen var faldet ud, så jeg måtte i gang med pumpen igen. Til gengæld var især Monika temmelig træt da hun blev vækket søndag morgen. Og så er mobildækningen lidt tynd (i hvert fald for TDC) og skolen havde næppe gjort noget for at få det bedre, så både Monikas far og Tinas mor havde forsøgt at ringe rigtig mange gange uden at få forbindelse. Gik man udenfor var det en anelse bedre, men lidt koldt, og da pigerne ikke ligefrem tiggede om at ringe hjem, så blev det kun til 2 hurtige opkald. Og så kunne man jo forvente et relativ stille bagsæde på hjemturen. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil vide hvad Monika og Tina egentlig grinede af, eller hvorfor strækningen mellem Ringsted og Slagelse er specielt sjov, men de havde det vist ret morsomt. Til gengæld havde Sissel og jeg svært ved at få ørenlyd på forsæderne. /Siv Haubro |
Link til Pige-DM 2005 her - og til arrangøren Dansk Skoleskak her |
12 mar 2005 |
45 deltagere i
Junior Grandprix i Skovlunde lørdag d. 12. marts A ( .. - 1987) + B (1988-89) - 4 deltagere, 6 runder (2*alle-mod-alle) 1. Leonard Nielsen, Herlev (A) 5 2. Alvin Moustgaard, Skovlunde (B) 3 Anders Friis-Hansen, Ballerup (A) 3 4. Tobias Jakobsen, Amager (B) 1 C (1990-91) - 10 deltagere, 6 runder 1. Peter Skovgaard, Skovlunde 6 2. Jacob Brorsen, Skovlunde 5 3. Mark Hartsteen, Amager 3½ Frederik Oest Møller, Skovlunde 3½ 5. Morten Bruun, Ballerup 3 6. Søren Rohmann-Sønderby, Skovlunde 2½ Andreas Markert, Skovlunde 2½ Asbjørn Weile Nonboe, Fr.berg 2½ 9. Lynge Moustgaard, Skovlunde 1½ 10. Jonas Nielsen, Ballerup 0 D (1992-93) - 6 deltagere, 5 runder (alle-mod-alle) 1. Dara Akdag, Skovlunde 5 2. Jon Capion, Skovlunde 3½ 3. Nicolai K B Pedersen, Lyngby-Virum 2½ 4. Anders Germansen, Skovlunde 2 5. David Krabbe Hansen, Brønshøj 1 Philip Strandby Lund, Zahle 1 E (1994-95) - 12 deltagere, 7 runder 1. Michael Vesterli, Værløse 7 2. Martin Haubro, Ballerup 5 Denis Ryberg, Tåstrup 5 4. Emil W. Rasmussen, Tåstrup 4 Morten Telling, Skovlunde 4 6. Tobial Nykvist, Skovlunde 3 Andreas Lyngsø-Petersen, Skovlunde 3 Ask Kristoffersen, Ballerup 3 Sofie Dürrfeld, Øbro 3 Dennis Jensen, K41 3 11. Frederik Zmylon Nielsen, Tåstrup 1½ 12. Frederik Mortensen, Ballerup ½ F (1996 - .. ) - 13 deltagere, 8 runder 1. Jeppe Rydell-Rasmussen, Søndergård 8 2. Monika Haubro, Ballerup 7 3. Diaco Hamawand, Tåstrup 5 Villads Jensen, Amager 5 5. Tina Vidanovska, Ballerup 4½ Martin Jessen, Hvidovre 4½ 7. Mathias Thomsen, Skovlunde 4 Vincent Schuurhof, Mentiqa 4 Daniel Buch, Tåstrup 4 10. Frederik Helsengreen, Mentiqa 3½ 11. Erik Lindstrøm Jensen, Fr.berg 3 12. Gustav Bøll, K41 2 13. Nikolaj Suhr Christiansen, Mentiqa 1½ /Tom |
Se KSU Junior Grandprix stillingen hos KSU her |
15 mar 2005 |
Hjemmesiden
flytter - og ændres 4 år med eget
domæne Fra Netcentralen
til KSU's klubhotel Tilblivelsen af
Skovlunde Skakklubs nye sider hos KSU Og mens denne side fases ud .. :-( .. kan man følge tilblivelsen af de nye Skovlunde Skakklub sider hos KSU via linket i spalten til højre. Når vi går i luften vil vores domænenavn hurtigst muligt blive redirigeret til at pege på de nye sider så adressen fortsat er den kendte www.skovlundeskakklub.dk. /Tom |
Se tilblivelsen af den nye hjemmeside hos KSU her - Der er "cut over" senest 31. marts |